Nyheder og presse
Del

Cookies

Vi bruger cookies til statistik og nogle indstillinger på hjemmesiden.

Du kan læse mere om vores cookies her.

Ved at trykke "Ok,forstået!" giver du accept til vores brug af cookies.

Ok, forstået!
Børn og unge
Uddannelse
Bredde

UDVIKLENDE TRÆNINGSMODEL MØDER MODSTAND

Skrevet af Claus Hansen
01. dec 2016Kl. 14:34

Nyt blogindlæg fra Talentchef og ungdomstræner på herresiden Claus Hansen.

Nu er sæsonen kommet godt i gang rundt om i landet, og på min vej rundt i kongeriget oplever jeg til min store glæde, at 25-50-25-modellen (se beskrivelse nederst) bliver forsøgt implementeret i flere og flere foreninger. Det er i mine øjne sundt for spillernes udvikling ikke alene spillemæssigt, men også mentalt, at de indtager forskellige roller i træningen.

Det, at spillerne bliver matchet både op- og nedad, er en vigtig grundsten, når spillerne skal udvikles, og ingen spillere bør være hverken det svageste led eller det stærkeste i alle træningspas. Barnet med mindst erfaring risikerer at miste lysten, barnet med mest erfaring risikerer at få et urealistisk billede af egne evner.

Men et er gode intentioner, noget andet er at få ideen implementeret i dagligdagen. For det kræver en del logistik at få træningsgrupperne til at hænge sammen, når der gøres op med ’vi plejer’-kulturen.

Desuden er det vigtigt at få solgt ideen til alle interessenter, trænere, børn og ikke mindst forældre. Jeg oplever – logisk nok – sjældent udfordringer med at få solgt ideen om, at børnene skal træne med en ældre aldersgruppe. Det skulle da lige være træneren, der snakker om ’mine’ spillere og derfor ikke ønsker at afgive et par af de dygtigste sidste træning før en såkaldt vigtig kamp.

Udviklingen får gode vilkår i succestræningen
Nej, det, der kan afstedkomme problemer, er at skulle sælge succestræningen – altså træningen med spillere, der har et lidt lavere niveau end dem, man normalt træner med. Det er i grunden paradoksalt, for denne træning er læringsmæssigt helt afgørende for, at spillerne kan udvikle sig til næste niveau uden at skulle stå i skyggen af de spillere, der normalt tager en stor del af opmærksomheden, en stor del af boldberøringerne og en stor del af afslutningerne.

Det er i succestræningen, man kan eksperimentere med bolderobringer, indspil til stregen, nye skud- eller fintevarianter i et miljø, hvor succesraten er større, end den normalt vil være. Faktum er, at det er de færreste spillere, der tør at udvide deres repertoire i en gruppe af spillere, hvor man for det første ikke føler sig i toppen af hierarkiet og måske heller ikke får den tid, der skal til for at få tingene til at lykkes.

Jeg må desværre også konstatere, at det nogle gange føles, som om det er vigtigere for forældrene, at børnene spiller på det ’rigtige’ hold eller i den ’rigtige række’, end at de udvikler deres færdigheder på håndboldbanen til gavn for deres langsigtede udvikling og dermed for deres fastholdelse i sporten.

Hvad er 25-50-25-modellen? 
Modellen er inspireret af fodbolden og en del af den aldersrelaterede træning. Det går ud på, at man lader unge spillere have halvdelen af sin håndboldtræning på eget niveau, en kvart del på et lidt højere niveau og en kvart del på et lidt lavere niveau. Det handler nemlig om, at man indtager forskellige roller og har forskellige udviklingsmuligheder, når man eksempelvis træner med dem, der er lidt bedre end en selv, hvor man virkelig skal gøre sig umage, mens man tør eksperimentere mere, når man træner med dem, der er på niveauet lige under en selv.

Der kan være gevinst ved at udnytte modellen på alle alderstrin, og har man håndboldtræning to gange i ugen, anbefales det, at man eksempelvis en gang hver anden uge spiller med den ældre årgang, hvis man mangler udfordring, og er man blandt de yngste på holdet og kæmper lidt med niveauet, kan man hver anden uge have stor gavn af succestræningen, hvor man spiller med årgangen under.

Vælg forbund

Luk